Soft dilatorsæt m. pers. brugsvejledning

kr. 749,00

Dette dilatorsæt anvendes ved smerter ved samleje, vaginisme, vulvodyni, lichen sclerosus og arvæv med mere i skeden. Med sættet følger personlig brugsvejledning, opfølgning og adgang til When Love Hurts, så du bliver guidet trygt gennem brugen af dilatorsættet

Beskrivelse

Hvad bruges soft dilatorsæt til

Dette dilatorsæt bruges ved:

  • smerter ved samleje
  • vaginisme
  • vulvodyni
  • lichen sclerosus
  • arvæv i skeden
  • bækkenbundsspændinger
  • smerter ved gynækologiske undersøgelser
  • smerter ved brug af tampon

Formålet med dilatorbehandling er gradvist at vænne vævet og musklerne til penetration igen. Mange oplever, at musklerne i bækkenbunden spænder op på grund af smerter, arvæv eller tidligere dårlige oplevelser, og skeden kan derfor føles for snæver, stram eller smertefuld ved berøring og penetration.

Ved regelmæssig brug af dilator kan muskler og væv langsomt afspændes, og vævets elasticitet kan forbedres, så penetration igen kan blive muligt med færre eller ingen smerter.

Hvordan bruges dilator

Du starter med den mindste dilator og arbejder dig gradvist op i størrelse i dit eget tempo. Dilatoren bruges i et roligt tempo med glidecreme, og det er vigtigt ikke at presse kroppen, men at arbejde gradvist og regelmæssigt.

Dilatoren bruges til at:

  • vænne kroppen til penetration
  • afspænde bækkenbundsmusklerne
  • øge vævets elasticitet
  • arbejde med arvæv
  • gøre samleje og gynækologiske undersøgelser mindre smertefulde

Det er ofte regelmæssighed og tålmodighed, der gør den største forskel ved dilatorbehandling.

Dilatorbehandling skal ikke gøre ondt. Målet er, at kroppen langsomt lærer, at penetration kan ske uden smerte, og at musklerne kan afspændes i stedet for at spænde op.

Du bliver ikke bare sendt hjem med et dilatorsæt

Når du køber dette dilatorsæt, får du ikke kun et produkt – du får også vejledning og opfølgning efter 3 uger. Mange ved ikke, hvordan man starter med dilator, hvor ofte man skal bruge den, eller hvordan man arbejder med muskler og arvæv. Derfor laver vi en personlig brugsvejledning til dig.

Efter køb modtager du et spørgeskema om dine gener og udfordringer. På baggrund af dine svar udarbejder vi en personlig brugsvejledning, så du kan starte roligt og i det rigtige tempo. Efter cirka 3 uger følger vi op på din brug og justerer planen, hvis det er nødvendigt.

Formålet er, at du føler dig tryg og bliver guidet gennem brugen af dilatorsættet og ikke står alene med behandlingen.

Et dilatorsæt i sig selv løser sjældent problemet. Det er måden dilatoren bruges på, tempoet og arbejdet med muskler og væv, der gør forskellen.

When Love Hurts

Som en del af dilatorsættet får du adgang til When Love Hurts, hvor du kan læse om de mest almindelige årsager til smerter i underlivet, blandt andet vaginisme, vulvodyni, lichen sclerosus, arvæv og bækkenbundsspændinger.

Her kan du også læse om dilatorbehandling, smerter ved samleje og hvordan man arbejder med kroppen i et roligt tempo. Mange oplever, at det er en stor hjælp at forstå, hvorfor smerterne opstår, og hvordan man kan arbejde med kroppen trin for trin. Du får i din vejledning målrettede links til dit brug. Se When Love Hurts

Soft dilator eller Amielle Comfort / Amielle Care

Det kan være svært at vælge det rigtige dilatorsæt. Forskellen handler ikke kun om selve dilatoren, men også om hvordan den bruges, og hvad målet med behandlingen er.

Dilator Anvendelse
Amielle Comfort Bruges ofte ved smerter ved skedeindgangen, vaginisme og vulvodyni
Soft dilatorsæt Vi tilpasser brugen til dig, dine smerter, muskler og væv
Amielle Care Bruges ofte ved arvæv, stramt væv og nedsat elasticitet dybt i skeden

Soft dilatorerne er lavet i et materiale, som ligger mellem fast og blødt. De er faste nok til, at man kan arbejde med vævets elasticitet, arvæv og muskulatur, men samtidig fleksible nok til at være mere skånsomme ved smerter og spændte muskler.

Vi tilpasser altid, hvordan dilatorerne bruges, ud fra dine smerter, spændinger i bækkenbunden, arvæv, vævets elasticitet og din erfaring med penetration. For nogle handler dilatorbehandling mest om at afspænde musklerne og vænne kroppen til berøring og penetration. For andre handler det mere om at arbejde med arvæv og vævets elasticitet. Og for mange handler det om en kombination.

Soft dilatorsæt som personligt hjælpemiddel

Soft dilatorsæt kan i nogle tilfælde bevilges af kommunen som et personligt hjælpemiddel. Det kræver typisk, at du har en varig lidelse, som betyder, at du har behov for hjælpemidler for at kunne gennemføre gynækologiske undersøgelser eller samleje med penetration.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål om ansøgning om hjælpemiddel.

Glidecreme og sarte slimhinder

Det anbefales generelt at bruge vandbaseret glidecreme sammen med dilatorerne, da silikonebaseret glidecreme kan påvirke silikonen i dilatorerne. Et godt bud, som også fugter slimhinderne, er Anime med hyaluron.

Er dit væv sart og sårbart, kan vi anbefale at se på Vulva Lipbalm og Vulva Lipoil, som kan beskytte og pleje slimhinderne under dilatorbehandling.

Størrelser

Dilator 1: længde 7,5 cm – diameter 1,25 cm
Dilator 2: længde 9 cm – diameter 2 cm
Dilator 3: længde 10,75 cm – diameter 2 cm
Dilator 4: længde 12,75 cm – diameter 2,5 cm
Dilator 5: længde 14 cm – diameter 3,25 cm

Du kunne også være interesseret i…