Slået op d.

Når sex giver smerter

Sygdommen kræft bliver ofte omtalt i medierne, men hvad med de skjulte sygdomme. De sygdomme som er så tabuiserede, at vi end ikke deler smerte, sorg og savn med venner eller for den sags skyld booker en tid hos lægen for at tale om dem?

Mariane har daglige smerter, hendes sygdom Lichen Planus og behandlinger giver hende sår i skeden. Hun er uden held blevet sat i 12 forskellige cremebehandlinger, har været i biologisk behandling i forsøg på at holde sygdommen nede. I dag skal Marianne bruge forskellige cremer tre gange dagligt og trodse umådelige smerter for at holde skeden åben med en dilatator-stav.

Forståeligt nok vil Marianne gerne være anonym. Det er jo en privat sag og selv om vi er nok så åbne i Danmark, så ønsker vi ikke at folk skal kende til vores seksuelle problemer.

Udover at være patient er Marianne også gift, gift med en dejlig mand. Og som i de fleste ægteskaber er sex og samliv, det der får deres to spor til at blive til et. Det traditionelle samleje er desværre alt for smertefuldt til at kunne give et åndehul fra dagligdagens praktik. Sex bliver erstattet af søvn og når samlejet endelig kommer i stand, betyder det smerter i ugerne efter.

Marianne er desværre ikke alene om sine kvaler. Mange kvinder oplever smerter og gener relateret til samleje. Det som skulle være dejligt sjovt og limen i et forhold, bliver lige det modsatte. Der opstår ikke bare smerter under samlejet, men også i timer, dage, uger efter sex.

Udover smerterne pga. sygdommen, er det som om hele kroppen arbejder imod samlejet. Musklerne i skeden spændes op, der kommer ingen fugt og lysten forsvinder som dug for solen. Faktisk er den nærmere erstattet af angst og lede.

Marianne fortæller at ”det slider på forholdet, at vi ikke kan få det til at fungerer. Vi prøver, fordi vi gerne vil, men det lykkes ikke. Nogle gange græder jeg mig i søvne, når vi må give op halvvejs, fordi det er så frustrerende, oven i at det er så smertefuldt.”

Mariannes tilfælde er langt fra enestående fortæller Rosemarie fra Props & Pearls. Props & Pearls er en sundhedslounge i København som i 10 år har mødt kvinder, som oplever smerter relateret til sex. ”Kvinder kommer i alle aldre for at få hjælpemidler til deres gener. I loungen høre vi om deres udfordringer og deler vores tanker. Det er blevet til en del samtaler gennem årene”.

Rosemarie kan nikke genkendende til at smerter ved sex rummer et tabu og fortæller at tabuet både er hos kvinden, hendes nærmeste, men også hos læger og sygeplejersker. Props & Pearls har i mange år gjort en stor indsats for at lære hospitalsvæsenet at tale om seksualitet

Kvinderne føler sig ofte alene og ikke ved hvor de skal gå hen og hvad de skal gøre af deres problemer. Props & Pearls har på den baggrund lavet en hjemmeside, som alene handler om smerter relateret til sex.

Hjemmesiden hedder When Love Hurts (w-l-h.dk) ønsket har især været at inspirere og motivere til at kvinder revurdere sex og hvad sex er. Når man har en sygdom eller gene er det rart at kunne træde ind i et univers, hvor man kan læse om sygdommens relation til sex, få en indikation på hvad der kunne være galt, få inspiration til hvad man selv kan gøre. Det vigtigste er at finde vejen til et nyt sexliv på andre vilkår.

I Mariannes tilfælde kan hun på WLH finde inspiration til hvordan hun kan tale med sin mand om en ny form for seksuel samvær, hvordan de kan finde nye veje til et sexliv hvor penetration ikke er det bærende element. Hjemmesiden underkender dog ikke at det kan være svært at lægge sit tidligere sexliv bag sig. Derfor findes der også artikler som Elefanten i Rummet om sorgen, savnet, tabet og skammen.

Find When Love Hurts her w-l-h.dk