Amielle Care Dilator Brugervejledning

Læs venligst hele Amielle Care dilator brugervejledning inden brug.

Inden du bruger dilator første gang, skal du vaske, skylle og tørre dilatorer i Amielle Care sættet.

Anvend dilator i private omgivelser. Lig på ryggen med bøjede let adskilte ben eller stående med et ben på en skammel.

Amielle Care størrelser.
Sådan bruger du Amielle Care dilator

1. Start med den mindste dilator. Når den nemt indføres, anvend størrelsen større, så du gradvist kommer op i størrelse. Skru det grå håndtag på, indtil det sidder ordentlig fast. Påfør vandbaserede gel på spidsen af dilator og en smule rundt i indgangen til skeden.    

Påsæt håndtag på Amielle Care
Sådan bruger du Amielle Care dilator

2. Slap af. Anvend et kontrolleret åndedræt. Før dilator skånsomt ind og ned i skeden, gerne så dybt så muligt. Brug lidt pres, det kan føles lidt ubehageligt, men må ikke gøre ondt.    

Amielle Care indfør

3. Når dilator er placeret i skeden, start med at føre den let ud og ind nogle gange. Vrik fra side til side. Om muligt roterer dilator, ved at dreje håndtaget rundt.    

Amielle care roter og skub

4. Når du fører dilator ud af skeden, før den da skånsomt og forsigtigt ud. Hvis det er muligt, må du gerne rotere dilator i bevægelser med eller mod uret alt imens du tager den ud.

Amielle Care dilator

Når du føler dig komfortabel med at bruge den mindste dilator, det vil sige, at den nemt glider ind, skal du med det samme afprøve dilator i størrelsen større. Venter du til næste gang vil dit væv / muskler ikke være bløde og afslappede. Så fremdeles skal du gradvis øge størrelsen af dilator for at afhjælpe gener.

Hvor ofte og hvor længe anvendes Amielle Dilator

Konsulter din behandler for individuelle retningslinjer.

Internationale retningslinjer for vaginal dilation efter strålebehandling lyder brug mellem 3 minutter 2 gange om ugen op til 10 minutter 2 gange dagligt. Såfremt der ikke opleves gener efter 6 måneders foreskrevet brug, anvendes dilator de følgende 6 måneder en gang om ugen. Opleves der ikke gener efter i alt 1 års brug af dilator, kan brugen af dilator nedsættes i at være i ny og næ. Disse internationale retningslinjer er lavet ud fra et skøn af tidligere beskrevne erfaringer.

Råd til rengøring

Amielle vaginal dilator skal rengøres, hver gang efter brug. Vask den i varmt vand og sæbe, og sørg for at den skylles grundigt og tørres helt af, inden den lægges ned i tasken. Evt. sæberester kan forårsage irritation. Du kan også rengøre dilator ved at sætte den i kogende vand. Også håndtaget skal renses efter brug.

Amielle vaginal dilatorer kan steriliseres, ved en af følgende måder:
Autoklavering 134 grader C max 3 gange.
Etylengassterilisering.

Amielle Care Dilator størrelser

  • Dilator str 1: 9 x 2 cm
  • Dilator str 2: 11 x 2.5 cm
  • Dilator str. 3: 12.5 x 2.8 cm
  • Dilator str. 4: 14 x 3 cm

Find Tips og Tricks til Amielle Care brugere

Læs om Åndedræt og brug af dilator

”GIV SLIP” Udånding

”Giv slip” er en mental øvelse, hvor hjernen programmeres til at sende en besked til stramme muskler (fx i bækkenbunden) om at slappe af.

At give slip i bækkenbunden kan sammenlignes med den følelse, man får på toilettet og giver slip på det, man skal af med.

Når du trækker vejret ind, så forestil dig, hvordan dine indre organer lige så nænsomt lægger sin fulde vægt på din spændte bækkenbund, mens den bliver afslappet og strakt ud. Når du slipper luften ud, så sig ”giv slip” til dig selv og hav fokus på afslapning i bækkenbunden.

“GIV SLIP”-VEJRTRÆKNING

Sådan skaber du afslapning i muskler ved hjælp af vejrtrækning:

  • ånd ind og mærk diafragma – den kuppelformede muskel mellem ribbens buen  – sænke sig
  • hold vejret et øjeblik
  • giv slip på diafragma og tænk: “giv slip”, mens du lader luften sive ud

Du er nødt til at træne dit bevidste åndedræt, for at du kan få fuldt udbytte. Hvis du træner nogle minutter om dagen, vil det tage nogen tid, måske nogle måneder, før kroppen forstår, hvad du vil. Hvor hurtigt det går, kommer an på hvor god en forbindelse du har til din krop, og hvor dedikeret du træner med dine øvelser.

Gør brug af “Giv slip” – vejrtrækningen

Disse “Giv slip”-vejrtrækninger kan bruges i mange situationer. Hvis du øver åndedræt på grund af en overspændt bækkenbund eller stramt væv, kan du bruge metoden, når du har brug for at indføre fx en dilator.

Du kan også have glæde af ”giv slip”, når du mærker at bækkenbundsmusklerne begynder at stramme op. Måske er du bange for, at sex vil gøre ondt; eller du er nervøs, fordi du skal igennem en gynækologisk undersøgelse. Gennem dine åndedrætsøvelser vil du måske erfare, at du tidligere har holdt vejret eller forkortet dit åndedræt i forbindelse med ubehagelige situationer. Nu har du en metode til at tage hånd om det og om ufrivillige spændinger.

Held og lykke med din træning og husk at trække vejret.