Dorthe Duvander skriver på TV2's hjemmeside om bogen
Det gode køkken - sund mad mod kræft
'Du skal bare leve efter de otte kostråd'. Det var svaret til Lene Juul Bruun, da hun sidste år blev opereret for brystkræft.
Lene Juul Bruun havde dog håbet på nogle langt mere konkrete svar end 'spis grønt' og 'dyrk motion'.
'Det var lidt nedslående at høre det. En sygeplejerske sagde dog til mig i en bisætning, at der 'var noget med noget broccoli'' siger Lene Juul Bruun.
På jagt efter svar
Da den første eufori, over at være blevet rask, havde lagt sig, gik Lene Juul Bruun i gang med at researche.
Hun pløjede en masse videnskabelige undersøgelser om kost og kræft igennem - og tog så kontakt til kokken Anne Hjernø.
Sammen har de to kvinder nu begået kogebogen 'Det gode køkken - sund mad mod kræft', hvor sunde kåltyper er i fokus og rødt kød er yt.
Kan kål skabe mirakler?
Kogebogen giver bud på, hvordan du skal spise ud fra de nyeste teorier om, hvad der er godt for kroppen.
Man kan ikke spise sig fra kræft. Men man kan gøre, hvad man kan for at gøre kroppen modstandsdygtig så muligt, siger Lene Juul Bruun.